Hvis du vil ud og løbe orienteringsløb her og nu, er her lidt muligheder:
Træningsløbene (vinter- og sommerkarrusellen) kan man bare møde op til på det angivne tid og sted, betale ca. 25 kr., få et kort, tegne ruten af efter et af masterkortene i forskellige sværhedsgrader og så løbe en tur i skoven.
Her er det ikke nødvendigt at tilmelde sig, men desværre får du heller ikke meget vejledning eller hjælp til løbet, med mindre du har aftalt noget med en af os andre, som kan komme med nogle gode råd.
De almindelige terminslisteløb kan du tilmelde dig ved at rette henvendelse til ka. Bruno Stub, Københavns Politi, Narkotikaafdelingen, tlf. 3314 1448, lok. 2635, eller e-mail: susan.Bruno@mail.tele.dk
Han kan også vejlede dig lidt om sværhedsgraderne på løbene.
Det er sådan at Orienteringsafdelingen betaler startgebyret for medlemmerne
til disse terminslisteløb, som man tilmelder sig til på forhånd.
Du kan se listen på Dansk Orienterings Forbund (DOF)s hjemmeside. Gå til Terminslisten og ind under de enkelte måneder.
Husk at der ofte er ca. 14 dages tilmeldingsfrist.
Politiløbene løbes normalt på hverdage, typisk tirsdag eller torsdag. Se terminslisten her.Du er også velkommen til at kontakte en af bestyrelsesmedlemmerne vedr. civile løb, så
kan vi give dig nogle gode råd. Der er måske nogen af os, som skal ud til løbet og kan hjælpe
dig igang.Orienteringsafdelingen er en underafdeling af Politiets Idrætsforening, København, som er en ”paraplyforening”, forstået på den måde at man betaler et hovedkontingent, samt evt. et særkontingent til de enkelte afdelinger, hvis de har store udgifter, fx til halleje, bolde m.v.
Hvis du ikke allerede er medlem af PI-København, vil jeg naturligvis opfordre dig til at blive det, da det er en billig mulighed for at deltage i forskellige idrætsgrene, ligesom PI også giver tilskud til idrætsarbejde på stationerne.
Hvis du er medlem af PI, koster det dig ikke ekstra at være medlem i Orienteringsafdelingen, da vi pt. ikke har noget særkontingent.
Kontakt Thomas Dürr hvis du ikke er medlem endnu.
På afdelingens vegne
Jan Kofoed Nielsen
Orienteringsafdelingen